En grå søndag formiddag startede instruktør Kim Lysgaard Andersen og jeg kameraet og majspiben op, for at indspille en række oplæsningsvideoer.
Vores anstrengelser udmøntede sig i 3 små litterære bolcher svøbt i jazz, snazzy grafik, selvbinder og charme.
En ting jeg som debutant har fundet ud af er, at jeg skal forholde mig til at blive sammenlignet eller målt op ad andre forfattere. Jeg har hørt og læst mange sjove bud på hvem, jeg har ladet mig inspirere af i tilblivelsen af Patterson. Sort ko, hvid mælk.
Så forskellige navne som, Charles Bukowski, Jens August Schade, Jens Blendstrup, Erlend Loe, Leif Panduro, Finn Søeborg og senest Tor Åge Bringsværd er blevet nævnt.
Bukowski og Blendstrup indrømmer jeg gladelig at have læst en del af. I midten af tyverne skrev jeg vist endda nogle Bukowski inspirerede digte, som forhåbentligt er gået tabt i et oversvømmet københavnsk kælderrum. Man siger, at de største står på skuldrene af giganter, men altså ikke lige i dét tilfælde.
Derimod har jeg aldrig læst noget af hverken Jens August Schade, Finn Søeborg eller Tor Åge Bringsværd. Det skal jeg dog nok få gjort noget ved en dag.
Erlend Loe er jeg nærmest blevet beskyldt for at have stjålet fra. Vildt nok da jeg, før Patterson. Sort ko, hvid mælks afslutning, aldrig havde læst noget af ham. Faktisk blev jeg så paranoid, at da min redaktør gav et kort referat af Doppler og opfordrede mig til at læse den, turde jeg ikke. Jeg var bange for at de to bøger kunne sammenlignes 1:1. Det fandt jeg senere ud af ikke var tilfældet, selvom jeg godt kan se nogle fællestræk.
Det er både på godt og ondt at blive sammenlignet. Egentligt er jeg smigret over at blive nævnt i sammenhæng med disse forfattere, der alle sat aftryk med deres værker. På den anden side kan det som debutant jo være svært at nå Bukowski til sokkeholderne, og det er, der så nogen der vælger at fokusere på. Det har jeg lært at tage med.
Men hvem er jeg så egentlig inspireret af? Sandheden er, at jeg kan sætte navn på et enkelt værk, som inspirerede mig til at gå i gang med Patterson. Sort ko, hvid mælk. Det sjove er, at til dato er der ingen der har refereret til den roman eller forfatteren af den. Hvem det er? Det er en hemmelighed, men jeg indrømmer det gerne hvis nogen en dag skulle ramme plet.
Min roman Patterson. Sort ko, hvid mælk bliver udgivet i dag. Det er en stor dag for mig, og glæder mig til at dele den med venner og familie til receptionen på Gyldendal.
I sin tid var Faith and a .45 et computerspil, som jeg arbejde på da jeg var ansat af Deadline Games. Desværre blev spillet aldrig færdig og Deadline lukkede og slukkede.
Men nu dukker Faith and a .45 op som graphic novel. Jeg har fået lov til, med udgangspunkt i det arbejde der blev lavet til spillet, at fortolke historien og genskabe den til tegneseriemediet.
Jeg har modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstråd, til at udarbejde manuskript, som er første trin af raketten.
Faith and a .45 handler om tillid og bedrag, kærlighed og frygt, tro og død. Men mest af alt om kærlighed. En kærlighed, der sidder i kroppen som feber. En kærlighed, der er større end livet. En kærlighed, der bogstavelig talt kan bringe dig tilbage fra de døde. Det er ikke de små armbevægelser, der hersker her.
Du kan se en teaser der blev lavet til spillet, for at få en fornemmelse af stilen. Spillet var naturligvis baseret på action, men med dybe og troværdige karakterer. I tegneserien vil der ligeledes bliver lagt vægt på hæsblæsende action, men mit udgangspunkt er at gå endnu mere i dybden med karakterene og deres indre liv.
More to follow.
Min roman ‘Patterson – Sort ko, hvid mælk’ er blevet antaget af Gyldendal og er sat til udgivelse i april i år.
Patterson er gjort af et særligt stof: Han er et langt rær, der ryger pibe, larmer, belærer verden om dens dumhed, elsker Irene og har umanerlig mange idiosynkrasier foruden sin egen møntfod. Han skriver haiku-digte, der bl.a. lovpriser Irenes smukke, men efterhånden lidt hængende bryster. Da digtene – som resultat af en forlagsredaktørs hævnakt – rent faktisk udkommer i bogform, bliver det den gode Irene for meget, og Patterson bliver smidt på porten. Så hvad gør han nu?
En vild, skæv og underfundig fortælling om en mand der er ganske sin egen.
Bogen kan allerede forudbestilles på www.g.dk.
Velkommen
Mit navn er Kasper og jeg er forfatter. Jeg debuterede 29. april 2011 med romanen Patterson. Sort ko, hvid mælk. Tidligere har jeg arbejdet med film, computerspil og børnelitteratur. Desuden driver jeg Tekstbureauet Moustache.
Her på siden vil du kunne følge med i hvilke projekter, jeg arbejder på, og samtidig vil den fungere som en slags portfolio. Jeg vil sørge for at lægge en masse interessante detaljer op om diverse projekter.
Kontakt
Samarbejdspartnere








